Stort tillykke til Michelle fra 2.O, som har vundet “DM i Novelle 2025”!
Vi er stolte af, at kunne fejre Michelle fra 2.O, der har vundet “DM i Novelle 2025” og dermed placeret sig blandt Danmarks mest talentfulde unge skribenter. Michelle deltager med sin gysernovelle “Isla De Las Muñecas”, og hendes præstation vidner om både skrivefærdigheder, kreativitet og en evne til at fordybe sig i en litterær proces. Her fortæller Michelle selv om sin oplevelse:
“Det har været en spændende skriveproces, hvor der har været plads til at man kan fordybe sig i sine tanker og sin litterære- og kreative side. Man kan udfolde sig på adskillige måder gennem ord og skrift, udfolde tanker og følelser, og skabe et rum for læseren. For mit vedkommende findes der intet bedre, end at fordybe sig i en skriveproces, hvor man kan få lov til at fordybe sig i sine tanker og sin litterære- og kreative side og nå ud, påvirke og interagere med læseren.” Og Michelle fortsætter: “Det har været en ære og en udfordring at deltage i DM i novelleskrivning, da der er mange dygtige og ambitiøse skribenter derude.”
Læs med her –hvis du tør! Michelle har delt et uddrag af sin gyser “Isla De Las Muñecas” med os som du kan læse nedenfor.
“DM i Novelle” er en årlig skrivekonkurrence afholdt af Vallekilde Højskole, hvor en ekspertjury har udvalgt de 20 bedste noveller – og vi er stolte af, at Michelle er én af dem! Som vinder kan hun se frem til et eksklusivt skriveophold på Vallekilde Højskole, hvor hun fortsat vil udvikle sine skrivefærdigheder og få inspiration fra andre talentfulde forfattere.

