Introbesøg for 8. og 9. klasse samt brobygningsforløb for 10. klasse
Formålet med et besøg på Greve Gymnasium i brobygning er at give dig et indblik i undervisningen, niveauet og hverdagen på stx eller hf.
I løbet af besøget vil du møde en del af de fag, man har i løbet af de 2 eller 3 år man går på GG. Det er dermed alt for astronomi og musik til idræt og matematik. Der vil være undervisning specielt planlagt til besøget, og du vil komme på besøg i nogle af vores klasser, så du kan observere undervisningen og møde vores elever. Derudover kommer du både til at møde en studievejleder, der giver dig en grundig orientering om optagelseskravene og uddannelsens muligheder – samt nogle af vores elever, der fortæller om at starte på stx eller hf.
Du skal ikke bruge computer men meget gerne medbringe skriveredskab (blyant + skriveblok).
Der er mulighed for at købe mad/frokost i vores lækre kantine.
Har du særlig interesse i en af vores profiler såsom idræt/idrætslinjen, biotek eller musik, så vil vi meget gerne høre fra jer. For der vil året igennem blive arrangeret særlige besøgsdage for elever med særlig interesse samt for elever, som er på efterskole.
Skriv til mads på ggmbn@greve-gym.dk og hør nærmere.
Vi glæder os til at møde dig.
