Når faglighed møder virkeligheden – i samarbejde med det lokale erhvervsliv
På Greve Gymnasium giver vi eleverne viden, lyst og mod til at forstå og forme den verden, de er på vej ud i – også når det gælder økonomi, erhvervsliv og entreprenørskab. Vi tilbyder derfor et stærkt erhvervsorienteret miljø for elever, der interesserer sig for organisation, økonomi, iværksætteri og samarbejde med virksomheder.
Valgfag med businessfokus
Elever, der vil tone deres studentereksamen i retning af økonomi og ledelse, kan vælge:
- Organisation (C-niveau) Her arbejder eleverne med ledelse, motivation, strategi og virksomhedsstruktur – og med at forstå, hvordan organisationer fungerer i praksis.
- Erhvervsøkonomi (C-niveau) Et introducerende fag i virksomhedsøkonomi, finansiering, budgetter, regnskaber og økonomiske beslutninger.
- Innovation (C-niveau) Et fag der giver kompetencer til at arbejde med idéudvikling og forretningsudvikling — fra idé til konkret produkt eller service
- Finansiering (C-niveau) Eleverne lærer at analysere finansielle beslutninger, forstå de finansielle markeder og vurdere investering og risiko i en international kontekst.
Alle valgfag undervises af engagerede og erfarne lærere, der brænder for at bygge bro mellem teori og virkelighed.
CBS Masterclass – styrket businessprofil og studieforberedelse
Som en del af vores businessprofil tilbyder Greve Gymnasium hvert år et eksklusivt CBS Masterclass-forløb for engagerede elever. Her arbejder eleverne med business-cases, møder forskere og studerende fra CBS og får konkret erfaring med akademisk formidling på engelsk.
Masterclass-forløbet giver et realistisk indblik i universitetslivet, styrker studiekompetencer og viser, hvordan viden kan bruges i praksis. Samarbejdet med CBS er med til at forberede vores elever på videregående uddannelser – og giver et fagligt løft, der rækker ud over klasselokalet.
GG Businessmasterclass – med lokale virksomheder
Vi tror på, at læring bliver stærkere, når eleverne oplever fagene i levende sammenhænge. Derfor arbejder vi målrettet med at flytte undervisningen ud i virkeligheden i samarbejde med:
- Lokale virksomheder
- Iværksættere
- Foreninger og organisationer
- Kommunale aktører
Her får eleverne mulighed for at sætte deres viden i spil, stille spørgsmål, møde rollemodeller og se, hvordan fagligheden folder sig ud uden for gymnasiets rammer.
På vores LinkedIn-profil deler vi løbende eksempler på samarbejder, virksomhedsbesøg og elevprojekter – alt sammen aktiviteter, der styrker elevernes mod til at blande sig i verden.
Finansiel dannelse – for alle elever
Økonomisk forståelse er en nøglekompetence i unges liv. Derfor tilbyder vi frivillige forløb i finansiel dannelse, hvor vores lærer gennemgår helt konkrete og hverdagsnære temaer som:
- SU og økonomistyring
- Skat og fradrag
- Pension – også for unge
- Aktier og investering
- Personlig budgetlægning
Formålet er at give eleverne mod til at handle, træffe valg og forstå deres egen økonomiske fremtid.
