Virtuel undervisning fra onsdag d. 9. december
På baggrund af Statsministerens udmelding 7/12, er alle elever og ansatte hjemsendt fra onsdag d. 9. december. Vi har sendt følgende besked til eleverne:
Kære alle elever på Greve Gym
Måske har I allerede hørt nyheder fra pressemødet i Statsministeriet. Vi bliver alle sendt hjem fra på onsdag, hvilket betyder, at fra på onsdag er al undervisning frem til jul virtuel.
I skal derfor sørge for at holde jer godt orienterede i Lectio, hvor alle oplysninger om den enkelte undervisningstime tydeligt vil fremgå.
Det er så ærgerligt og jeg ved fra snakke med jer, at det er noget I har frygtet. Men netop det viser jo også jeres skoleglæde og glæden ved at være sammen om noget betydningsfuldt. Det kommer vi heldigvis til igen, men lige nu må I væbne jer med tålmodighed og selvom det er vanskeligt følge nedenstående råd:
1. Stå op hver morgen og gør jer klar til undervisningen (ikke fra sengen)
2. Mød op til tiden til de virtuelle moduler
3. Vær aktive i undervisningen og læs jeres lektier
4. Hav god etik i forbindelse med den virtuelle undervisning – I må fx ikke optage med mindre det er aftalt!
5. Pas på jer selv og hinanden – også fra distancen
Hvad angår SRO, eksamen og terminsprøver på HF vil der komme særskilt information ud.
Husk at tage de bøger m.m. med hjem, som I har brug for indtil jul.
Vi ses forhåbentlig den 4.1.2021 og forhåbentlig går vi også der en lysere tid i møde, hvor vi snart igen kan være tættere sammen, holde morgensamlinger, fredagscafeer, fællesarrangementer og meget andet, som løfter hverdagen og forstærker fællesskabet på Greve Gymnasium.
Rigtig god arbejdslyst til jer alle.
Vi hepper på jer og sender lidt opmuntrende hilsener ud undervejs.
Mange hilsener
Mette