Vil du være mentor?
Vil du være mentor?
Næste skoleår starter vi et nyt mentor-tilbud til skolens elever. Formålet med mentorordningen er at elever, der af faglige eller andre årsager er udfordrede i deres hverdag på skolen, kan få støtte af en elev-mentor på skolen. Mentorsamtalerne kan både være lektiehjælp og samtaler om det, der er udfordrende eller svært.
Derfor har vi brug for 15 elev-mentorer
– måske er det dig?
Hvad skal du kunne?
- Du skal have fagligt overskud i de fleste fag
- Du skal være rummelig og have forståelse for andre elevers udfordringer
- Du skal have lyst til at hjælpe
Hvad skal du gøre som mentor?
- Være mentor for 2 elever på skolen
- Hjælpe med lektier
- Tale om det, der er svært, og det der er vigtigt for den anden elev
- I skal mødes ca. 1½ time hver anden uge i løbet af efterårssemestret – det er op til jer selv at aftale tidspunkter
Hvad får du ud af det?
- Nye kompetencer
- Mentorkursus fra en konsulentvirksomhed med kursusbevis
- Frivillighedsbevis
- En anbefaling fra skolen
- T-shirt og fri adgang til festerne næste skoleår
Sådan ansøger du om at blive mentor
- Skriv et par linjer om dig selv, og hvorfor du gerne vil være mentor, og send det til Mette senest fredag 31. maj 2019 på ggmth@greve-gym.dk