Der er enkelte prøver hvor de generelle eksamensregler IKKE gælder 100%. Der er afvigelser i følgende prøver:

Fransk, Spansk og Italiensk begyndersprog A (skriftlig prøve): Hele den skriftlige prøve foregår analogt. Ved første delprøve er der ingen hjælpemidler, til anden delprøve må den udleverede værktøjskasse benyttes.

Fysik A og B, Kemi C (mundtlig prøve): Der må benyttes en mobiltelefon til dataopsamling.

Informatik C (mundtlig prøve): Det er tilladt at anvende generativ kunstig intelligens på en måde, der afspejler, hvordan der arbejdes i den daglige undervisning. Er betinget af, at eksaminandens præstation er selvstændig og udelukkende eksaminandens egen.

Latin C (mundtlig prøve): Eksaminanden må udelukkende medbringe noter til den mundtlige eksamination, som vedkommende har udarbejdet i forberedelsestiden. Noterne må ikke indeholde en oversættelse af hele den trukne eksamenstekst eller større sammenhængende dele heraf. 

Matematik A, B og C (skriftlig prøve): Første delprøve er analog, og der må kun bruges udleveret formelsamling som hjælpemiddel. I anden del må der udover normale hjælpemidler bruges CAS-værktøj.

Denne side er opdateret marts 2026