Til stede: Søs Marie Seerup, Helle Due Bense, Jacob Sloth, Jens Ole Gaardsted, Anne Marie Lyduch, Lone Mortensen, Mette Fiirgaard Schneefeldt, Anne Christiansen, Max August Møller Andersen, Rukaya Faur, Mette Trangbæk, Dorte Skallerup og Thomas Frommelt (sekretær)

Afbud: Jan Alexis Nielsen

Fravær:

Pkt. 1 Godkendelse af referat

Udsat.

Pkt. 2 Meddelelser fra bestyrelsesformand (SMS)

Ingen.

Pkt. 3 Meddelelser fra elevrådet

Rukaja Faur orienterede om elevrådets strandpost på første skoledag. Om flere deltagere til intromøde, hvor flere udtrykte interesse for elevrådet. De forskellige poster i elevrådet besat. Elevrådet er nu i gang med at planlægge udvalgenes dag senere på året.

Pkt. 4 Tal med Thomas

Vicerektor Thomas Frommelt fremlagde forskellige nedslag fra årets eksamen.

Bestyrelsen diskuterede forskellige aspekter og perspektiver på de fremlagte tal.

Pkt. 5 Nye vinde om uddannelserne

Mette Trangbæk orienterede om dels den forestående taxameterreform, der forventes at fordele midler fra store skoler til mindre skoler, og dels om intentionerne bag planen om ny stor reform af ungdomsuddannelserne, bl.a. med etableringen af ny praksisnær ungdomsuddannelse og med en stigning i adgangskrav til stx.

Bestyrelsen diskuterede mulige konsekvenser og muligheder for Greve Gymnasium både på nær og på lang sigt.

Bestyrelsen vil følge udviklingen tæt og ønsker at være åbne overfor mulighederne indenfor de boglige uddannelser.

Pkt. 6 Meddelelser fra rektor

Ud over de skriftlige punkter orienterede Mette Trangbæk om, at elever fra organisationsfaget, som led i deres fag, vil deltage på de kommende bestyrelsesmøder.

Endelige orienterede Mette Trangbæk om vores tidligere elev Emilie Aaens deltagelse i de kommende para-olympiske lege i Paris.

Pkt. 7 Ferieplan 2025-26

Godkendt.

Pkt. 8 Studieretningsudbud 2024

Godkendt.

Pkt. 9 Budgetopfølgning 2024

Dorte Skallerup uddybede enkelte punkter af den skriftlige orientering. Den centrale censorudligning har været væsentlig større en sædvanligt, og er et udtryk for, at skolen havde en stor censorbyrde i eksamensperioden.

Bestyrelsen drøftede de forskellige justeringer i budget 2024  

Bestyrelsen godkendte det reviderede budget.

Pkt. 10 Udkast til budget 2025

Dorte Skallerup orienterede og uddybede den skriftlige orientering, hvor takstkataloget er kommet efter udarbejdelsen af det skriftlige bilag. Samlet set giver det anledning til et lavere statstilskud end først forventet, og dermed er andelen af lærerløn lidt højere i det justerede budget end det ønskede fra bestyrelsen.

Bestyrelsen godkendte udkastet til budget 2025 med et underskud på kr. 6.180.00,- inklusiv klasserumsrenoveringen, og et overskud på kr. 420.000,- eksklusiv klasserumsrenovering.

Bestyrelsen godkendte ligeledes optaget af et realkreditlån til at finansiere af det forventede underskud i 2025.

Pkt. 11 Eventuelt

Intet.