Koret skaber sammenhæng og fællesskab

Koret på Greve Gymnasium er udvalgt til månedens kor af Syng.dk, og Nikoline Spang Thomsen fra 2.w har skrevet om G-nøglerne:

På Greve Gymnasium har vi kor hver onsdag efter skole. Her starter vi med at varme op, vi har vores faste opvarmnings metoder, som jeg vil poste lidt billeder og videoer af i næste blogindlæg. Vi synger sammen i en time, delt op piger og drenge. Herefter har vi en lille pause, hvor vi altid hygger med kage og kakao, her får man en større mulighed for at snakke med alle og lære hinanden godt at kende. Til sidst synger vi alle sammen, så vi forsøger at sætte det hele sammen. Lige nu øver vi på 5 sange, som vi her i december skal synge til en koncert, hvor vi optræder sammen med Greve Musikskole. Tidligere har vi også optrådt sammen med et gymnasium fra Lübeck i Tyskland. Greve Gymnasium er god til at skabe et samarbejde mellem vores gymnasium og andre musikere, hvilket er super fedt.

Det bedste ved at gå til kor udover selvfølgelig at få lov til at synge en masse er, at der er plads til alle og at man lærer hinanden at kende på tværs af årgange og klasser, hvilket skaber et større fællesskab og sammenhold på skolen.

kor
Dreng der synger

Se mere på SYNGs hjemmeside.