Bliv ambassadør for Greve Gymnasium
Er du storforbruger af de sociale medier? Og bobler dit hoved med små historier og din kamerarulle med billeder, som du gerne vil dele med andre? Læs med her!
Vi søger ambassadører for Greve Gymnasium som kan være med til at promovere uddannelsen for andre unge på de sociale medier. Du bliver en vigtig del af vores overordnede rekrutteringsstrategi, hvor du skal være med til at tiltrække nye studerende ved at give dem et indblik i din hverdag. Det er på skolens Instagramprofil, hvor du kan dele dine billeder og videoer – og fortælle din historie om at være studerende på Greve Gymnasium.
Vores rekrutteringsstrategi er udarbejdet i samarbejde med medievirksomheden CompanYoung, som undervejs sørger for, at du modtager professionel coaching. De afholder workshop med dig og resten af teamet for at undervise jer i, hvordan I fortæller en god historie på de sociale medier. Der er ingen tvivl om, at du får en masse erfaring, som du kan skrive på dit CV!
Vi søger ambassadører, som …
- Er vant til at bruge sociale medier
- Er udadvendt og som kan lide at være på
- Har en fortæller i maven
- Kan afsætte 15-30 minutter ugentligt til at lave opslag på de sociale medier
Har vi fanget din interesse, og har du lyst til at være en del af teamet bag Greve Gymnasium på de sociale medier? Så skal du sende en kort beskrivelse af, hvorfor du er den rette ambassadør for din skole. Du må meget gerne vedhæfte dit eksempel på et kreativt opslag på enten Facebook eller Instagram.
Du skal sende din ansøgning til Simon R. Holt på mail ggsho@greve-gym.dk eller Lectio.
Vi skal have din ansøgning inden fredag d.21. september.
Vi glæder os til at høre fra dig!