Vil du opleve, hvordan det er at gå på Greve Gymnasium?

Du kan blandt andet besøge os gennem:

  • Brobygningsforløb (9.-10. klasse)
  • Introforløb (8. klasse)
  • Besøgsundervisning (med din klasse)
  • Profilbesøg (for elever med særlig faglig interesse)
  • Særlige besøgsdage for efterskoleelever (for dig som går på efterskole)

Hvad kan du opleve på Greve Gymnasium, som vi i daglig tale bare kalder GG?

Formålet med et besøg på Greve Gymnasium er at give dig et realistisk indblik i undervisningen, det faglige niveau og hverdagen som elev.

Under besøget kommer du til at opleve forskellige fag, som du kan møde i løbet af dine 2 eller 3 år på GG. Det kan være alt fra astronomi og musik til idræt og matematik.

Du vil blandt andet:

  • Deltage i undervisning, der er særligt planlagt til besøget
  • Besøge nogle af vores klasser og observere den almindelige undervisning
  • Møde elever fra Greve Gymnasium
  • Møde en studievejleder
  • Høre mere om optagelseskrav, uddannelsens muligheder og hverdagen på stx og hf. Herunder de krav vi stiller til vores elever.
  • Få mulighed for at høre vores egne elever fortælle om, hvordan det er at starte på GG.

På den måde får du mulighed for at opleve gymnasiet både indefra og gennem vores elevers egne erfaringer.

Hvad skal du have med?

Du behøver ikke medbringe en computer. Du skal derimod tage papir og skriveredskaber med – for eksempel blyant og skriveblok.

Mad og frokost

Der er mulighed for at købe mad og frokost i vores kantine under besøget.

Er du interesseret i en særlig profil?

Har du en særlig interesse for en af Greve Gymnasiums profiler, vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi arrangerer løbende “profilbesøg” som er særlige besøgsdage for elever, der gerne vil vide mere om bestemte faglige og kreative muligheder på GG.

Kommende profilbesøg

Idræts-, biotek eller musiklinjen

Vil du opleve vores idræts, biotek eller musiklinje?

Dato: 30. november 2026
Tid: kl. 9.00–14.00

Business på Greve Gymnasium

Vil du høre mere om mulighederne for Business på GG?

Dato: 30. november 2026
Tid: kl. 9.00–14.00

Er du efterskoleelev?

Er du efterskoleelev, men vil gerne opleve hverdagen på Greve Gymnasium og mærke, hvordan det er at være elev på GG?

Så har du foruden profilbesøgene muligheden for at besøge os:

Dato: 4. december 2026
Tid: kl. 9.00–14.00

Tilmelding og kontakt

Vil du tilmelde dig et besøg eller høre mere?

Kontakt: Mia Maria Gärtner
E-mail: ggmmg@greve-gym.dk

Vi glæder os til at møde dig på Greve Gymnasium!

Kom og oplev undervisningen, eleverne, fagene og hverdagen på GG, så du kan blive klogere på, om stx eller hf på Greve Gymnasium er noget for dig.