Studieretningsfagene
I bioteknologi arbejder man meget med bioteknologiske, biologiske og kemiske eksperimenter. Det centrale i faget er alle de nye metoder man har til produktion, analyse og løsning af samfundsproblemer ved hjælp af biologiske systemer og organismer, samt de kemiske processer disse kan lave. Eksempelvis arbejder man med, hvordan man ved hjælp af DNA-spor kan afsløre forbrydere og finde ud af, hvem der er forældre til et barn. Man arbejder også med, hvorledes man ud fra biologisk materiale som f.eks. halm kan skabe alternativer til fossilt brændstof, eller hvordan man kan lave mange typer yoghurt ved at tilsætte forskellige bakteriestammer til mælk.
I matematik er der særlig fokus på matematisk teori. Der arbejdes både intuitivt og grafisk samt mere teoretisk, hvor sætninger bevises og trænes igennem opgaver. De matematiske teorier anvendes til at beskrive og forklare virkelige problemstillinger ud fra matematiske modeller. Herigennem får man bedre mulighed for at forstå og vurdere den type argumenter, som er baseret på data. Vi kan eksempelvis samarbejde med bioteknologi om cellevækst i et forløb om bakterier og sygdom, eller vi kan arbejde med epidemimodeller. I samarbejdet med fysik kan de samme matematiske teorier bruges til at regne på hastighed og acceleration fx i forbindelse med et forsøg, hvor en bold kastes lodret op i luften.
I fysik lærer du at forstå fænomener som lys, lyd, kræfter og elektricitet. En stor del af fysikundervisningen består af eksperimentelle øvelser og efterbehandling af måleresultater med matematik. I denne studieretning kan fagene fysik og biotek eksempelvis samarbejde i et projekt om strålekanoner til kræftbehandling.
Eksempler på tværfaglige forløb
Arvelige sygdomme
Hvordan kan man i dag undersøge om et foster vil få en arvelig sygdom? Hvordan laver man en moderne DNA-analyse? Hvilke risici er der ved en sådan undersøgelse, og hvilke etiske problemer rejser disse undersøgelser for såvel det enkelte par, som for samfundet?
Alkoholproduktion
(Vækst og udvikling af mikroorganismer)Hvordan kan mikroorganismer udnyttes til at producere bioethanol? Hvilke fysisk/kemiske parametre skal man arbejde med og tage højde for i en sådan produktion? Hvilke matematiske modeller kan man bruge til bedre at beskrive disse organismers vækst og dermed til at forstå og evt. forbedre processerne?
