Ikke alt der kan tælles, tæller, og ikke alt der tæller, kan tælles. Albert Einstein.

Når vi begynder at sætte kvalitet ind i et system, vil der uvægerligt ske en reduktion af kompleksitet. Noget vi oplever som kvalitet kan være vanskeligt at indfange i systemet, mens andet der let lader sig indfange, kan opleves som mindre betydningsfuldt. Kvalitetssystemet her tager forbehold for den udfordring.

Med loven om gymnasiale uddannelsers §71 er der et krav om at alle gymnasiale uddannelser har et kvalitetssystem herunder, at der indgår en strategi for skolens interne, regelmæssige evaluering af undervisningen og elevernes faglige standpunkt og udvikling (§19 i bekendtgørelsen om de gymnasiale uddannelser sætter rammerne for den interne evaluering af eleverne). Bekendtgørelsens kapitel 10 §59-63 fastsætter ydermere rammerne for kvalitetssystemet, således, at det også skal indeholde procedure for:

  • En årlig selvevaluering med en skriftlig opfølgningsplan, der indeholder oplysninger om ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål.
  • Inddragelse af elever og lærere i dels selvevaluerings resultater og dels i den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering.
  • Hvordan skolens evalueringsstrategi og pædagogiske indsatser indgår i skolens kvalitetssystem.

Kvalitetssystemet på Greve Gymnasium består således formelt af to dele. Dels en løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering og dels en selvevaluering med en opfølgningsplan.

Her kan opfølgningsplan for selvevaluering og undervisningsmiljøvurdering for 2024 ses.

På Greve Gymnasium ser vi som antydet kvalitet som mere end det, der kan indfanges via en udfoldelse af gymnasieloven og bekendtgørelsens bestemmelser. For os ligger en stor del af kvaliteten i vores gymnasieuddannelse i det ene af gymnasiets to overordnede formål, nemlig i almendannelsen. Den daglige undervisning taler ind i denne dannelse, men også den årlige musical, forårskoncerten, idrætsdagen, fællesarrangementer med videnskabsfolk, politikere og debattører har almendannende karakter, ligesom skolerådsmødet, hvor eleverne diskuterer og giver bud på, hvordan deres egen skole kan blive endnu bedre, har det. Det kan være vanskeligt at måle i et system som dette. Alligevel indikerer en del undersøgelser, at skolekulturen har stor betydning for også nogle af de mere hårde data, som fx karakterniveauet korrigeret for socioøkonomiske forhold.

Vi har i nærværende kvalitetssystem bestræbt os på at have det brede kvalitetsbegreb in mente, så kvalitetssystem får mere tryk på kvalitet end på system.

Løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Denne del af kvalitetssystemet er delt op i flere delelementer. Et element, der beskriver det kvalitetsarbejde, der foregår i undervisning, et element, der beskriver kvalitetsarbejdet i faggrupperne, et element, der beskriver kvalitetsarbejdet i udvalg og andre grupper, samt endelig et element, der beskriver det løbende kvalitetsarbejde på institutionsniveau herunder arbejdet i skolens vejledningsafdeling.  

Kvalitetsarbejdet i undervisningen

Løbende evaluering er en naturlig del af skolens hverdag. Der evalueres på mange forskellige måder med det formål at udvikle og forbedre både den daglige undervisning, elevens udbytte af undervisningen og selve skolen.

Undervisningen evalueres løbende på alle hold. Det kan være efter den enkelte lektion, efter hvert undervisningsforløb, projekt eller lignende eller på bestemte tidspunkter af året.

Hvis eleverne har behov for en evaluering af undervisningen, kan de altid bede læreren tænke en evaluering ind i planlægningen af undervisningen snarest.

Evalueringen skal bidrage til at sikre en kultur, hvor eleverne har medindflydelse på undervisningen, og hvor undervisningens form og indhold drøftes på en konstruktiv og ikke-krænkende måde med gensidig respekt for hinanden.

Der skal være mindst én evaluering om året pr. hold. Den skal være anonym og med opfølgning fra læreren. Der skal løbende være inddragelse af elevers input til planlægningen af undervisningen.

Evalueringen af den enkelte elev kan foregå på mange forskellige måder:

  • I det karakterfrie grundforløb som ren beskrivelse og med vægt på fremadrettede kommentarer, der skal styrke læring og lysten til læring
  • Den daglige undervisning, herunder klassedialogen, bør for den enkelte elev fungere som både læring og evaluering af deres svar
  • Skriftligt arbejde gives tilbage med kommentarer, der både bedømmer det udførte arbejde og indeholder fremadrettede kommentarer.
  • Individuelle samtaler på holdene mellem elev og lærer, hvor der finder en faglig og personlig evaluering sted.
  • Test i fagene når et emne afsluttes.
  • Karaktergivning flere gange om året
  • Skriftlige og mundtlige prøver, terminsprøver og eksaminer

Kvalitetsarbejdet i faggrupperne

Faggrupperne er på Greve Gymnasium et naturligt og centralt sted at arbejde med kvalitet i form af fagdidaktiske og pædagogiske emner. Et sted, hvor man i fællesskab kan arbejde med at udvikle undervisningen i faget, så den er motiverende og givende for eleverne. Faggrupperne skal løbende arbejde med fagdidaktiske og pædagogiske temaer, som er centrale for faget i kontekst af Greve Gymnasiums elever. Faggrupperne skal løbende arbejde med fagdidaktiske og pædagogiske temaer, som er centrale for faget i kontekst af Greve Gymnasiums elever. Dette arbejde indeholder også faggruppernes blik på data fra årets eksamener. Formen på arbejde med data fra årets eksamener besluttes i samarbejde med skolens ledelse, så der findes en form, hvor enkeltpersoner ikke udstilles, men hvor fokus er på generelle tendenser og udfordringer for faget. Faggrupper vil løbende (mindst hvert tredje år) have en gruppeudviklingssamtale (GRUS) med en fra ledelsen. Her drøftes de seneste udviklingstemaer, som gruppen har arbejdet med.

Kvalitetsarbejdet i udvalgene

Udvalgsstrukturen, som den er beskrevet på skolens hjemmeside, er delt op i to grupper. Strategiske udvalg og varige udvalg. For en uddybende beskrivelse af de forskellige udvalg henvises til skolens hjemmeside. Et gennemgående element i udvalgsarbejdet er, at udvalgene opstiller mål for deres arbejde og enten selv evaluerer disse årligt eller evaluerer disse gennem enten skolens selvevaluering (eller andre af de i dette system beskrevne evalueringer).

Kvalitetsarbejdet på institutionsniveau

En vigtig del af kvalitetsarbejdet går gennem fastholdelse, fravær og trivsel. Dette arbejde foregår i et samarbejde mellem klassens teamlærere, vejledningsafdelingen (studievejlederne, læsevejlederne, matematikvejlederne) og uddannelsescheferne.

Bekendtgørelsen om nedbringelse af fravær i de gymnasiale uddannelser danner rammen om arbejdet med fraværet. Ift. arbejdet med skolens kvalitet er rationalet det, at hvis eleverne er i skole mest muligt så er forudsætningerne tilstede for, at de lærer mest muligt.

Arbejdet med fravær og trivsel

  • Elevernes fravær og forsømmelser følges løbende i henhold til bekendtgørelsen i et samarbejde mellem studievejleder og administration/uddannelseschefer, hvor beslutningen om evt.  sanktioner træffes.
  • På klasse-/individniveau er der i forbindelse med karaktergivninger samtalerne mellem klassernes lærerteam og klassens uddannelseschef og studievejleder. Der udarbejdes af klasseteamet en klassekarakteristik af klassen, hvor der både sættes fokus på klassen som social enhed, og på klassen som ramme om et læringsmiljø. Der drøftes også elever, som enten klarer sig fagligt dårligt (og dermed er frafaldstruede) eller er frafaldstruet af andre årsager. Specifikke tiltag drøftes og besluttes.
  • Skolens læsevejledere og matematikvejledere arbejder med at diagnosticere elever med særlige udfordringer inden for læsning og matematik. De støtter eleverne ift. at søge eksterne hjælpemidler, og har også ”egne” tiltag og aktiviteter til at hjælpe og støtte elever med særlige udfordringer inden for de to områder.
  • Vejledninger er desuden rammen om andre typer af arbejder, der har stor indflydelse på deres trivsel og muligheder for at kunne præstere til eksamen. Sorggrupper, eksamensangstkurser etc.

Kvalitetsarbejdet ift. andre typer af nøgletal

Hvert år udarbejdes et blik på årets eksamen, der drøftes på førstkommende bestyrelsesmøde efter sommerferien. Hvad der konkret indgår i årets eksamensblik vil variere fra år til år, og vil dels afspejle bestyrelsens konkrete behov, og dels skolens fokusområder og øvrige initiativer.

Der vil årligt blive afholdt et internt seminar, hvor lærere og ledelse i fællesskab drøfter forskellige nøgletal og deres mulige tolkninger. Indholdet på seminaret varierer fra år til år, og vil dels indeholde fokuspunkter på initiativ fra ledelsen, og dels indeholde fokuspunkter med initiativ fra lærere.

Evalueringer på skoleniveau

Der foretages tre årlige evalueringer: Grundforløbsevalueringen, den nationale elevtrivselsmåling og skoleevalueringen (eller selvevaluering).

Grundforløbsevalueringen udføres i alle 1.g klasser umiddelbart efter grundforløbets afslutning. Evalueringen foretages af skolens kvalitetsudvalg. Kvalitetsudvalget behandler svarene og udsender en rapport med en analyse af undersøgelsen og en række opmærksomhedspunkter. De udvalg, som har aktiviteter i grundforløbet behandler rapporten og beslutter om undersøgelsen giver anledning til at identificere et ændringsbehov. Skolens ledelse behandler ligeledes rapporten som helhed og vurderer om undersøgelsen giver anledning til at identificere et ændringsbehov.

Den nationale trivselsmålingen faciliteres af styrelsen for It og læring, der nationalt har fastsat spørgerammen. Målingen foretages i december måned i alle skolens klasser. Når undersøgelsen resultater foreligger (typisk i løbet af januar), sendes overblikket over de enkelt klassers svar til klassernes lærerteam. lærerteamet beslutter om undersøgelsen giver anledning til om der er identificeret ændringsbehov og evt. hvilken handling som skal iværksættes.

Skoleevalueringen (eller selvevalueringen) foretages mod slutningen af skoleåret. Det er skolens kvalitetsudvalg, der foretager evalueringen. Kvalitetsudvalget behandler svarene og udarbejder en rapport med en analyse og identificeres en række opmærksomhedspunkter. Efter undersøgelsens gennemførsel diskuteres de dele af skoleevalueringen, som vedrører undervisningsmiljø og generelle forhold for elevråd, undervisnings gennemførsel og skoleforhold af en gruppe med repræsentanter for elever, lærer og ledelse. Der identificeres evt. ændringsbehov, udarbejdes relevante løsningsforslag. Resultatet af dette drøftes med bestyrelsen på første møde efter sommerferien.