Kærlighed har ingen alder

Asta på 11 og Esther og Johanna på 8 har set årets musical, og “Hvad nu hvis” går rent ind i hjertet på alle aldre.

Kærlighed er ikke kun forbeholdt de voksne. I årets musical på Greve Gymnasium sad 11-årige Asta og Johanna og Esther på 8 på første række og nød forestillingen om kærlighedens vildveje sammen med de alle de mange voksne.  

Tirsdag aften var der premiere på endnu en forrygende forestilling på Greve Gymnasium. Årets forestilling “Hvad nu hvis…”er i år en teaterkoncert, hvor engagerede dansere, skuespillere og musikere i sang og dialog viser os de mange sider af kærlighedens væsen.

Vi følger Samuel, der har fået sit unge og forholdsvist uerfarne hjerte knust af sin kæreste og som i forestillingens start raser og forsager kærligheden og al dens væsen. Men så falder han i søvn – alene og forladt – og en mytisk kærlighedsguru i skikkelse af Mr. Love besøger ham og hvisker visdomsord i hans øre. Så begynder Samuels drømmerejse gennem tid og rum, og sammen med Samuel bliver vi tilskuere til både klassiske og moderne tableauer, der alle kredser om ét – kærligheden. Vi forelsker os i Romeo og Julie, vi flyver med Kate og Leo på Titanic, vi smiler ad børnene i sandkassen, og vi krummer tæer over den første Tinder-date. Samuel afviser hånligt det hele – han har kun foragt tilovers for de stakkels fjolser, der viljeløst lader sig føre og forføre af den besværlige kærlighed. “Kærlighed er noget vås!”, som han frustreret råber til Mr. Love, der med sin glorie og tryllestav og evige insisteren på, at kærlighed er alt, provokerer den svigtede Samuel.

Men så sker miraklet alligevel. Da Mr. Love i drømmen viser Samuel scenen med to elskende, der trodser deres urimelige forældre, og da han betragter den aldrende enke sørge over sin afdøde elskede – da nedbrydes hans forsvarsværker, og han tør tro på kærligheden igen.

Publikum er med ham hele vejen. Asta, Johanna og Esther sidder med store øjne, og selvom de måske ikke helt forstår, hvorfor de voksne griner af en vis “Mr. Grey”, ja så er de udmærket med på, hvad Samuel må igennem, og hvorfor det med kærligheden indimellem gør ondt, før det gør godt. “Det var synd for Samuel i starten. Han forstod nok ikke helt, hvorfor hans kæreste forlod ham”, funderer Asta. “Men heldigvis blev han glad igen.”, forsikrer Johanna os om – og sådan må det jo være, når forestillingen er formet og skabt af unge gymnasieelever. De ved også godt, at kærligheden kan gøre ondt, men de har heldigvis troen på, at kærligheden er derude et sted og gerne vil findes.