Indlæg fra rektor

Artiklen her under har været bragt i Altinget den 30.1.2020 som en kommentar til debatten om elevsammensætning på gymnasierne. Politikerne ser lige nu på en ny model, der kan have store konsekvenser for Greve Gymnasium. Vi er nemlig ved at blive for dygtige og for populære.

Hvis nogle af de modeller, der er i spil, bliver en realitet, kan det gå ud over en masse elevers mulighed for at gå på Greve Gymnasium og dermed også deres mulighed for selv at vælge, hvor de vil gå på gymnasium. Modellen vil tidligst blive realiseret om halvandet år, og vi håber at vi stadig kan optage alle dem, der gerne vil gå her uanset om man bor i Greve, i Brøndby, Ishøj eller Vallensbæk.

Fokuser på det der virker 

Debatten om gymnasiernes elevsammensætning er i gang, og af gode grunde præges den af gymnasier, hvor den etniske sammensætning er skæv.

Vores anbefaling er, at de politikere, der om lidt skal tage stilling til en ny model for fordeling af elever, også ser på velfungerende gymnasier med en mangfoldig men passende elevsammensætning.

Gymnasier, hvor dannelse, uddannelse og integration går op i en højere enhed.

På Greve Gymnasium er fordelingen 80 procent med dansk og 20 procent med anden etnisk baggrund. Vi oplever denne sammensætning som passende og måske derfor værd at have politisk fokus på.

Muliggør stærkt studiemiljø

Passende, fordi den sammensætning nogenlunde repræsenterer det lokalområde, som Greve Gymnasium er en del af.

Passende, fordi det faktisk giver en enestående mulighed for at skabe et stærkt studiemiljø, der bygger på danske uddannelses- og dannelsesværdier med ægte integration til følge.

Passende, fordi det hermed også er muligt at gøre den etniske mangfoldighed til en faglig og dannelsesmæssig ressource.

En ressource, der handler om at sætte mangfoldigheden i spil, og hvor social og kulturel baggrund kan inddrages i samfundsfaglige drøftelser og give nye vinkler på kanoniserede litterære tekster.

Det kan være øjenåbnende for vores elever at arbejde med deres familiers erindringsfortællinger og høre de andre elevers historier.

Det giver både udsyn og indsigt i ikke blot national, men også global, samtidshistorie.

Alt sammen med respekt for de helt centrale og ufravigelige mål i vores lovtekst om, at uddannelsen og institutionskulturen skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, og at den derfor skal bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Det kommer ikke af sig selv

Det kommer naturligvis ikke helt af sig selv, hvis dette smukke formål skal afspejle sig i det daglige studiemiljø og konkret i undervisningen.  

Det kræver dedikerede og kompetente lærere, der har fokus på den mangfoldige elevgruppe og en undervisning i samspil med omverdenen.

Gymnasiet er i sig selv en øjenåbner for mange elever, og når de gennem fagene møder lokale virksomheder, idrætsforeninger, musikskole, et kunstmuseum eller for første gang kommer i teatret, er det især for elever med anden etnisk baggrund oftest et møde med helt nye verdener.

Det er den slags, der skaber mønsterbrydere.  

Det kræver også, at demokrati ikke bare er noget, vi taler om, men noget vi gør og derfor også noget, som alle elever tilbydes og forpligtes på.

Og så kræver det ikke mindst tydelige adfærdsregler, som gælder for alle og som håndhæves.

Lær af vores erfaringer

Vi understøtter for eksempel de integrerede miljøer ved at give dem faste pladser i frokostpausen i kantinen, vi kommenterer ”ghettosprog” og indkalder rask væk forældre og elever til samtaler, hvis vi ikke oplever, at de gør sig umage.

Får man under 3 på første karakterblad, så er der samtale. Og ja, ved de samtaler er en overvægt af elever med anden etnisk baggrund, men vi oplever også, at en stor del af dem faktisk gerne vil uddannelsen, at de netop har søgt et uddannelsesmiljø, hvor de kan blive integreret, og at forældrene gerne vil understøtte deres børns skole.

De ved bare ikke altid hvordan. Det taler vi så om, og indimellem virker det ovenikøbet.

Vores systematiske arbejde og en elevsammensætning på 80-20 gør det muligt at løfte integration, dannelse og uddannelse på én gang.

Måske er den slags erfaringer værd at se nærmere på, når en ny model skal besluttes.

Så hermed en stående invitation til både minister og uddannelsespolitiske ordførere.